Opvågningsgruppe
Ved Tempeldal, har du muligheden for at deltage i en opvågningsgruppe.
Gruppen er for dig som ønsker at hengive hjertet til realiseringen af livets dybe frigørende sandhed – den uendelige sandhed som alene eksisterer, og som vi alle er.
Og som i frigjorthed ønsker at lade din sjæl komme til fuld udfoldelse. Dette er muligheden for dybtgående at erfare din inderste natur, under direkte vejledning. En pegen direkte ind i realiseringen af det livet er – realiseringen af det vi i sandhed er – realiseringen af frigjort liv.
Gruppen er for alle niveauer af indsigt. Du vil erfare at tingene vil tilpasse sig dit niveau af forståelse. Desuden er denne gruppe også en mulig åbning til at blive studerende ved Tempeldal, for dig som ønsker dette.
Når du starter i forløbet, betyder det praktisk at mødes i en gruppe ved Tempeldal. Der er undervisning i gruppen 2 dage hver måned, og disse 2 dage hvor gruppen mødes og modtager undervisning, ligger i ugen op til første lørdag i hver måned, og ligger fra onsdag kl. 17.00 til fredag kl. 11.00.
Når du betaler for og tilmelder dig gruppen, kan du kommer og deltage i 6 af sådanne 2 dages undervisnings/ophold ved Tempeldal. Du kan vælge at komme hver måned, og dermed tage forløbet over et halvt år, men du er også velkommen til at kommer hver anden måned og bruge et år på det, eller mere.. Det er åbent og op til dig.
Den samlede pris er 18750 kr.
Efter de 6 retræter, gives du muligheden for at deltage i opvågningsgruppen så ofte som du måtte ønske det, gennem måneder eller år, måske som indgang til at være studerende her. For disse efterfølgende retræter i opvågningsgruppen betales blot 750 kr. pr gang.
I kærlighed og frihed. Altid i kærlighed og frihed – ubetinget for alle væsner på alle planer.
For at starte i opvågningsgruppen, skal du have deltaget i 3 åbne retræter
